|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 19, 2010 15:35:22 GMT 9.5
Sachiel havde forladt hospitalet og var gået rundt i byen, fløjet over den et par gange, til mørket faldt på. Han var landet på en gade han ikke kendte, og havde fået øje på natklubben.
*Hvad er dog det?* Tænkte han for sig selv og gik hen imod den.
Han kunne høre musik derindefra, og besluttede sig at gå ind, trods hans underlige udseende.
Han gik ind gennem døren og blev mødt af frisk musik. Stille gik han ned bagerst i klubben, han satte sig på en stol, og begyndte at bevæge sig lidt i takt til musikken, der var intet bedre end musik.
Pludselig rejste han sig op, helt i sin egen verden, og begyndte at danse, og danse, det var en ting han var god til. Det var som om han svævede som vinden, let og elegant over gulvet, mens han bevægede sig i takt til musikken.
|
|
|
|
Post by Tragedy on Jan 21, 2010 1:47:10 GMT 9.5
En skygge dukkede op ved indgangen til natklubben, måske nærmere en tåge, en lille røgsky, som langsomt formede sig til en pige skikkelse i sort og hvidt tøj. Hendes bølgede hår var sat op i to meget løse knolde på hver side af hovedet. Hun kiggede en gang rundt med hænderne samlede over sin mave. Det gjorde hende lidt nervøs med alle de mennesker. Faktisk slog hendes hjerte i hendes bryst hurtigere end slagene i musikkens rytme. Hun sank en klump. Hun var blevet lokket af musikken, som hun havde kunne høre et par bygninger væk, hvor hun havde gået en tur i skyggerne. Hun begyndte forsigtigt at bevæge sig ind blandt mennesker. Dansende folk stødte ind i hende, skubbede til hendes skuldre uden at bemærke det, men hun lagde i hvert fald mærke til det. Hun følte sig underligt tilpas, men hun ville gerne være der lidt, på grund af musikken. Hun forsøgte at komme igennem masserne af dansende, svedende folk for at finde sig en plads omme bagved
|
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 21, 2010 3:49:40 GMT 9.5
Sachiel fik øje på pigen, der havde besvær med at komme gennem masserne af masserne.
Han fik lyst til at hjælpe hende, og gik mellem menneskerne hen til hende.
"Godaften" Sagde han med en venlig stemme og smilede venligt til hende. Hans halv drage, halv menneske udseende, fik ham til at stå meget ud, men på trods af det, virkede han så flink og hjælpsom på alle måder.
Han havde set hvordan folk havde skubbet til hende, og holdt nu sine vinger ud, så folk ikke kunne røre hende.
"Brug for hjælp?" Sagde han venligt og smilede til hende.
|
|
|
|
Post by Tragedy on Jan 21, 2010 4:16:10 GMT 9.5
Tragedy gav et lille spjæt da en person pludselig snakkede til hende. Hendes blege kinder farvedes med en rød glød og hun forsøgte at holde sit blik væk, dog uden at være uhøflig. "Godaften.." mumlede hun, så det knap kunne høres for den høje musik der buldrede fra højtalerne, skjult rundt omkring ved væggene. "Øhm ja, mange tak, jeg vil øøhm, bare gerne ned i hjørnet" sagde hun med lettere rystende stemme. Hun krummede sig en smule sammen og kiggede sig omkring, bange for at flere ville ramme hende, indtil hun lagde mærke til, at han beskyttede hende med sine vinger. Hun følte sig en anelse mere tryg, men var stadig usikker ved hans nærvær, da hun ikke kendte ham
|
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Feb 3, 2010 17:58:07 GMT 9.5
Sachiel smilede venligt, hans pink drage agtige øjne glødede i det farvede lys og hans blå hud glinsede, da han havde haft danset.
"Skal jeg hjælpe Dem derhen?" spurgte han venligt.
Hans store blå vinger holdt hende sikker, så flere ikke ville skubbe til hende. Han virkede upåvirket af de dansende mennesker der skubbede til ham, som om de slet ikke var der.
Langsomt bevægede han sig om bag hende, så hun sikkert kunne gå hen mod bagenden af lokalet, stadig med vingerne om sig, i sikkerhed.
Han smilede venligt til hende og lagde hovedet på skrå, hvilket fik ham til at se drenget ud.
|
|
|
|
Post by Tragedy on Mar 6, 2010 21:17:42 GMT 9.5
"Erhm, det øh.. Det må du gerne" sagde hun forsigtigt, stadig en smule usikkert, imens hun under hans beskyttelse begav sig videre gennem mængderne, og ved hans hjælp, nåede hun snart hen til det tomme hjørne, hvor hun helst så sig selv, hellere end ude blandt alle folkene, som skubbede til hende, mens de ukoncentreret dansede med deres partnere, nogle ude på rov efter en at tilbringe natten med, andre ude med venner for at have en hyggelig, måske endda vild og festlig aften.
Tragedy pustede lettet ud, da hun var nået ned til hjørnet, hvor hun satte sig på en stol og lænede sig lidt ind over bordet for at slappe af. Hendes hjerte hamrede afsted i hendes bryst. Hun kiggede forsigtitg op på ham. "Mange tak, erh...." begyndte hun, men kom så til at tænke på, at hun ikke kendte hans navn, så hun kunne ikke takke ham ordentligt
|
|
