|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 7, 2010 7:34:14 GMT 9.5
En let rød farve steg op i hendes kinder. "mange, tak" sagde hun stille og smilede skævt og gemte hendes ansigt væk bag hendes hår, men hun strøg dog hurtigt håret bag øret og vente øjnene mod ham, da han spredte sine vinger ud og fløj op og skyndte skyndte sig efter, hun fik bare vinden til at løfte hende, hun landede elegant ved siden af ham, hun lagde hoved på skrå og fik rynker i panden da han ikke kunne klare at sole ramte ham, hvorfor det sådan?
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 7, 2010 7:40:05 GMT 9.5
Sachiel smilede og strakte sine store vinger ud. De fik hans skygge til at ligne en stor flagermus. Han grinede lidt. "Solen er varm idag...." Sagde han stille og smilede til hende. *Hun er smuk...* Tænkte han for sig selv og det fik ham til at rødme lidt. "Hvad lavede du egentlig derinde?" sagde han så stille og smilede venligt.
|
|
|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 7, 2010 8:13:40 GMT 9.5
Hun smilede og lukkede øjnene og lod de sidste stråler ramme hendes ansigt og varme det, det føldes dejligt, dejligt varmt, hun åbnede langsomt øjnene "ja.. det er dejligt" sagde hun stille og smilede skævt til ham. "jeg var ved at falde i søvn" grinede hun stille og kiggede drillende på ham "Men der var nogen der vækkede mig med noget af en brag af en ankomst" hun grinede lidt og smilede stort til ham.
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 7, 2010 8:18:23 GMT 9.5
Sachiel grinede lidt af sin egen klodsethed. "Tjoeh, nok ikke den bedste måde at gøre omærksom på sin ankomst, men det virkede?" Han smilede kærligt til hende og rødmede lidt. Han kiggede rundt, som om der var noget han ledte efter. og så alligevel ikke.
|
|
|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 7, 2010 8:22:59 GMT 9.5
Hun grinede med ham og rystede lidt på hoved. "ja det gjorde den, men jeg tror jeg bliver nød til faktisk snart at vende tilbage, de har sikkert brug for mig" hun sukket irriteret "der er for mange regel bryder til at jeg kan få lidt privat liv, for mange mennesker der skal passes på, eller væsner der skal i rette sættes" hun smilede undskyldende til ham og stak sine hænder ned i sine lyse blå slim jeans og flyttede vægte fra den ene fod til den anden.
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 7, 2010 8:32:13 GMT 9.5
"hvem har brug for hvad, og hvorfor?" spurgte han forvirret. han anede knapt nok hvem hun var eller hvad hun var. han sukkede for sig selv og kiggede mod himmelen.
|
|
|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 7, 2010 8:45:25 GMT 9.5
"hvor ubehøvlet af mig at tror du ved alt om mig" hun grinede lidt "jeg er klan overhoved for luft dæmonernes klan som hedder kūki wo hakobu" hun smilede "der er mange gange mange ting der skal holdes orden på, det kan være en meget voldsom by til tider, da folk her inde er meget fest glade, jeg tror faktisk ikke vi har haft en nat hvor et mennesker ikke er forsvundet" hun rystede irriteret på hoved, hvorfor skulle mennesker også være så dumme og uvidende, hun sukkede lidt og smilede til ham "du er da velkommen til at spørger ind hvis du har spørgsmål" sagde hun glad og ville helst ikke rigtig gå endnu, hun kiggede lidt rundt for et sted hvor man kunne sidde og kiggede på de gamle runde sten ting, hun viste faktisk ikke hvad de hed, men bare at du blev brugt til når de store færger lagde til kajen, hun gik langsomt derover og satte sig på en af dem.
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 7, 2010 11:57:59 GMT 9.5
"Jeg har hørt om den klan!" Sagde Sachiel højt, hvorefter han så eftertænksom ud. Han fulgte efter hende og satte sig på jorden foran hende med et smil på læben. "Hvad laver sådan en klan?" spurgte han nysgerrigt. Han havde altid været på egen hånd, eller, næsten altid. Han huskede ikke meget fra sit liv, kun brudstykker, og sin barndom. Hans mester havde fortalt ham og forskellige klaner inden han forsvandt. Sachiel fik tårer i øjnene ved mindet om hans mester.
|
|
|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 7, 2010 18:44:09 GMT 9.5
"Altså, vi træner og for stører kontrol over vores kræfter, og vi holder orden på de væsner som nu befinder sig i byen" smilede hun og lagde hoved på skrå "og så er det lidt som en familie" sagde hun stille og hendes blik flakkede lidt frem og tilbage, da hun vente blikket tilbage på ham løftede hun det ene øjenbryn "noget galt?" spurgte hun stille da hun lagde mærke til tårende i hans øjne, hun bed sig lidt i læben og håbede ikke hun havde sagt noget forkert, hun bed sig i læben og lagde trøstende en hånd på hans skulder og smilede skævt og opmuntrende til ham.
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 8, 2010 8:37:40 GMT 9.5
"Det er ikke noget..." Sagde han stille. Så kiggede han på hende med et smil på læben. "Nogen mulighed for at komme med i en sådan klan?" Han små grinede lidt og kiggede så op mod himmelen. Så kiggede han igen på hende. *Der er større sansynlighed for at jeg finder min mester gennem en klan, end på egen hånd, og det ville ikke skade at få trænet sine evner en smule...* Tænkte han for sig selv og sukkede.
|
|
|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 9, 2010 23:41:42 GMT 9.5
Hun smilede skævt og nikkede "ja der er muligheder for at komme ind i sådan en klan, jeg skal bare sige god for dig" hun smilede og kiggede lidt rundt. "der er bare nogle ting jeg skal spørger om og hvis du svare rigtigt er du inde" hun flyttede hoved mod ham og smilede skævt. "du ser ud til at tænke på noget, er det en mulighed at få at vide hvad det kunne være?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hoved på skrå og betragtede ham, da det var tydeligt at der var noget der plagede ham.
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 10, 2010 6:03:50 GMT 9.5
"Jeg tænker blot på en der forsvandt for nogle år siden..." Han smilede til hende. "Hvad skal jeg svare på for at blive optaget i klanen?" Sagde han glad, for at skifte emne, væk fra hans tanker.
|
|
|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 10, 2010 6:13:45 GMT 9.5
Hun nikkede og undlod at spørger mere ind til det. Hun smilede lidt da han spurgte hvad han skulle gøre og hendes ansigt udtryk ændrede sig fra venligt til selvsikker. "nåår mere det sadvenlige, om du vil gøre alt hvad der står i din magt for at hjælpe klanen når den har brug for det, adlyde mig og at du aldrig vil svigte klanen, du skal svage det ved dit liv" hendes ansigt udtryk blev nu mere alvorligt "Og hvis det skulle vise sig at du ikke har tænkt dig at gøre disse ting og du inderst inde ikke mener det og overtræder reglerne vil du blive bortvist til kloakkerne, ned til min tvillinge søster, og dette vel betyde døden" hun kiggede ham ind i øjnene for at kigge efter om der skulle være nogen beviser for at han ikke skulle mene det.
|
|
|
Post by Sachiel Masurao on Jan 14, 2010 19:15:11 GMT 9.5
Sachiel grinede selvsikkert. Han knælede ned foran Kathelyn. "Jeg sværger ved mit liv, min tro og ved min mester, at jeg, Sachiel Masurao, vil gøre alt i min magt for at hjælpe klanen og adlyde Dem. Deres ord vil være min lov, min prinsesse..." Sagde han og kiggede flirtende på hende. hvorefter hans blik ændredes. "men... øøøh.... hvad er reglerne?" sagde han så, og følte sig lidt dum. Han rejste sig op og kiggede hende ind i øjnene.
|
|
|
Post by Kathelyn Fumetsu on Jan 14, 2010 21:42:49 GMT 9.5
Hun kunne ikke lade vær med at smile over hans entre til at sværge på at han ville gøre alt for at beskytte hende og klanen og adlyde hende "Sachiel Masurao, du er her med optaget i klanen, for mere kan jeg ikke bede om" sagde hun med en let og rolig stemme, hun smilede sødt og lagde hoved en anelse på skrå. Hun kiggede ham ind i øjnene og smilede stille "reglerne er meget enkle, adlyd mig, går noget der skader klanen og straffen vil være døden eller pinsel til at du ville ønske du var dø" hendes ansigt udtryk ændrede sig fra let og venligt til strengt og alvorligt "men hoved reglen er gør dit bedste for at tjene klanen og adlyde mine ordre uden tøven, det skal også siges, hvis du dræber et menneske uden nogen grund vil straffen være en pinsel, hvis du dræber en medlem af klanen vil straffen være pinsel til død vil følge" hun tæv og smilede skævt, ikke fordi at hun troede at han ville få problemer med det, og hun så ham for en der var meget loyal og stod ved sit ord, hun ville ikke tvivle på ham indtil hun viste hun skulle gøre anderledes. Som sagt hun var en der troede på det bedste i mennesker indtil de havde vist hende det modsatte, og når de så gjorde var der ikke længere den søde og bløde Kathelyn men det skarpe og ufølsomme Kathelyn der var tilbage, den Kathelyn man ikke havde lyst til at møde, kun hvis man hed Seshafi.
|
|