|
|
Post by Ahngel on Jan 6, 2010 21:36:02 GMT 9.5
Skoven var for længst blevet indhyldet i vinterens hvide slør og skabte et smukt landskab i den ellers mørke skov. Det var endnu mørkt og fuldmånen kastede et lidt sølvfarvet skin ned på den hvide sne. Åen der før strømmede så livligt og skabte en smule virkelighedsfølelse i den dunkle skov, var nu tilfrosset og lod skoven stå atter stille. En knasende lyd af tøsne der pressede sig sammen hørtes i takt med rolige fodtrin og et endnu roligere åndedrag. Ahngel var gået på nattevandring og gik nu og mærkede roligt på omgivelserne. Alle kviste og buske som han passerede veg ikke for han marmorhvide hånd, som han roligt strøg over naturens eget kunstværk. Han elskede skoven, som kun en Toreador fuldblodsvampyr kunne.
|
|
|
|
Post by Seshafi Fumetsu on Jan 6, 2010 21:52:44 GMT 9.5
En høj, mørkhåret skikkelse kom samtidig gående i skoven. Hun var ikke svær at genkende, da hendes røde hud var tydelig at se på grund af hendes lette påklædning. Hun frøs ikke i den kolde sne, da hendes krop altid var varm, grundet hendes element. Ved hvert skridt hun tog på sine bare fødder, smeltede sneen under dem og jorden blev varm. Seshafi kiggede rundt mellem træerne. Hun kunne fornemme en anden person i nærheden, men hun kunne ikke se nogen, da de sikkert var gemt mellem de mange træer.
Hun vendte front imod stedet, hun fornemmede personen fra. Hun kneb øjnene en anelse sammen før hun fortsatte sine skridt, nu i den anden retning, indtil hun så en skikkelse mellem træerne
|
|
|
|
Post by Ahngel on Jan 6, 2010 23:48:59 GMT 9.5
Ahngel stod og kiggede roligt på et bestemt punkt i landskabet han havde fået et godt øje til. Hans røde øjne strålede af indebrændt beundring for omgivelserne. Dog mærkede han ikke kulden det mindste, men dens renhed og skønhed var en fryd for hans røde øjne. Han smilede roligt og fjernede statue-heden over sit marmorhvide ansigt, som var lettere skjult for hans halvlange sorte hår.
|
|
|
|
Post by Seshafi Fumetsu on Jan 6, 2010 23:55:34 GMT 9.5
Seshafi kunne svagt fornemme mørket og kulden om den fremmede person, jo nærmere hun kom. Hun tøvede ikke med sine skridt, end ikke da hun var kun få meter fra den fremmede. Hun gik ud mellem træerne, så hun blev helt synligt for ham. Hendes ligegyldige, dog kolde blik studerede ham imens hun gik nærmere, og der gik ikke længe før hun stoppede helt. Det ville undre hende meget, hvis han ikke havde bemærket hende. Sneen under hendes fødder, og den i et lille areal omkring hende, var smeltet. "Hvem er du, fremmede?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, alt imens hendes blik stift forholdt sig rettet imod hans ansigt
|
|
|
|
Post by Ahngel on Jan 6, 2010 23:59:23 GMT 9.5
Ahngel vendte sig ansigt imod hende og mødte hend emed et mystisk smil. "Bonjour.." sagd ehan og nikkede med en elegant bevægelse. "Ahngel." sagde han kortfattet og fjernede sin kolde hånd fra en af de smukt sneprydede træstammer. Han kiggede roligt på hende med et ansigtsudtryk som virkede til at være modellen til hele hans ansigt. "Hvad kan jeg kalde dem, mademoiselle?" spurgte han så derefter og rettede sig lidt op, så hans ansigt var mere synlidt fra hans sorte hår.
|
|
|
|
Post by Seshafi Fumetsu on Jan 7, 2010 0:06:51 GMT 9.5
Seshafi undrede sig en anelse over, at han ikke kendte til hendes navn, specielt da hendes udseende var let genkendeligt, men hendes svage overraskelse sås ikke i hendes stadigt uforandrede ansigtsudtryk. "Seshafi er mit navn. Seshafi Fumetsu" præsenterede hun sig, og lod nu et svagt, lettere køligt smil bryde hendes læber. "Hvad laver du så herude, helt alene?" spurgte hun og hævede let et øjenbryn. Hun kunne ikke helt sætte fingeren på, hvad han var, men hun ville gætte på vampyr
|
|
|
|
Post by Ahngel on Jan 7, 2010 0:12:50 GMT 9.5
Ahngel smilede køligt tilbage til hende og bevægede sig lidt rundt imod han rørte sneen med hans hvide hænder. "Jeg nyder såmen sneen og månen." sagde han og kiggede op på den hæsblæsende smukke fuldmåne. Han kiggede ned igen og lod sit blik skimte et sølvkors han havde om halsen. Han kiggede op på hende igen med samme venlige, dog kolde smil. "Og hvad med dig?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Seshafi Fumetsu on Jan 7, 2010 0:15:44 GMT 9.5
"Tja" begyndte Seshafi og løftede en hånd op foran sit ansigt, kiggede lidt på sine lange, spidse negle, før hun lod dem kradse ned over stammen på et træ ved sin side. "Jeg er bare ude og se mig lidt omkring.. Man kan aldrig vide hvem, der snuser rundt mellem træerne, og hvem ved, måske jeg kunne få lidt sjov ud af min tur" sagde hun og vendte blikket tilbage mod ham. "Hvad slags væsen er du? Jeg har kigget lidt på dig, men kan ikke komme hundrede procent på, hvad du mon er" sagde hun og lod ansigtet tippe en anelse ned på skrå
|
|
|
|
Post by Ahngel on Jan 7, 2010 0:19:29 GMT 9.5
Ahngel betragtede hende lidt med et mere undrende ansigtsudtryk. "Væsen?" gentog han og smilte derefter. Han brød sig ikke om at blive kaldt et væsen, også selvom han stadig så sig selv for at være mere eller mindre et monster. "Jeg er en toreador fuldblodsvampyr." sagde han og bukkede let, som om det først var nu han egentlig havde præsenteret sig. Han rettede sig op igen og betragtede hende med et tippende rødt blik fra hendes ansigt, til hendes fødder og op igen. "Jeg antager at du er en pyromanser. En såkaldt ilddæmon." sagd ehan og smilte let igen.
|
|
|
|
Post by Seshafi Fumetsu on Jan 7, 2010 0:35:21 GMT 9.5
"Som jeg havde gættet på" sagde hun lavt med et svagt smil om læben. "Ja, det er vel ikke så svært at regne ud" svarede hun og så ned på den lune jord under sig, som hendes naturligt meget stærke kropsvarme havde sørget for at fjerne sneen fra. Hun var ikke altid så varm, men når hun var udenfor i kulden, opvarmede hendes krop sig automatisk ekstra.
Seshafi kastede en gang med sit sorte hår, så der ikke var noget til at dække for hendes ansigt. De to sorte, spidse mærke sad som sædvanligt ned over hendes kinder fra hendes øjne, og fik hende til at se en smule dyster ud, selv når hun smilede
|
|
|
|
Post by Ahngel on Jan 7, 2010 0:46:45 GMT 9.5
Ahngel kiggede ned på jorden under hende. Han tænkte i en rum tid og betragtede det smeltede sne. Han kiggede op igen. Han smilte let. "Så.. kommer du fra et specielt sted eller har du bosat dig i nærheden?" spurgte han med et smil. Han kløede sig lidt på halsen. Hans negle var lange og hvide og lignede glas formet til formålet. De var dog langt fra skrøbelige.
Han kiggede ventende på hende med sit rolige smil.
|
|
|
|
Post by Seshafi Fumetsu on Jan 7, 2010 0:57:29 GMT 9.5
Seshafi trådte lidt tættere på ham, så mere sne smeltede, jo længere hun bevægede sig. "Jeg bor inde i byen, under jorden" sagde hun roligt og foldede armene under brystet. Hun kiggede nærmere på ham, nu hun stod tættere på, og indprintede sig enhver detalje ved ham, så hun ville kunne genkende ham en anden gang, hvis de skulle mødes igen. "Hvor er du selv fra?" spurgte hun med en svag antydning af interesse i stemmen. Hun vidste intet om, om han var stærk eller svag, men det var aldrig dårligt at have allierede af andre racer
|
|
|
|
Post by Ahngel on Jan 7, 2010 1:00:13 GMT 9.5
Ahngel holdt roligt blikket på hendes ansigt. "Jeg er akkurat kommet til stedet, men har stadig ikke fundet et fast bosted." sagde han. "Men min familie ejer et palæ i paris, så man kan godt sige at jeg jeg har et hjem." sagde han og smilede roligt. Han tænkte lidt. Det var anderledes for ham ikke at være omgivet af mindre rangede vampyrer og rent faktisk møde en der kunne være en ligemand... eller kvinde. Han smilede roligt og interresseret. "Under jorden siger du?"
|
|
|
|
Post by Seshafi Fumetsu on Jan 7, 2010 1:05:53 GMT 9.5
Seshafi lyttede til hans ord. Paris sagde han? Det lå da meget langt derfra, så det undrede hende en smule, hvorfor han var kommet dertil. "Hvorfor er du rejst så langt, egentlig?" spurgte hun med et hævet øjenbryn. "Og ja, under jorden... Kloakkerne under byen er det perfekte sted at opholde sig. Min klan holder til dernede, der er bygget en masse rum, hvor man kan opholde sig, de er bare svære at finde frem til. Hvis man altså ikke er medlem af klanen" sagde hun med et svagt fnys og smilede for sig selv
|
|
|
|
Post by Ahngel on Jan 7, 2010 1:10:33 GMT 9.5
Ahngel nikkede forstående og lyttede roligt. Det løs interressant, men han holdt sig helst så tæt på månen og føde som han kunne.. specielt i et sted så fremmed. "Hvorfor jeg har rejst så langt?" sagde han som et spørgsmål i gentagelse. Han tænkte lidt og vendte sine røde øjne imod hende igen. "Jeg kedede mig." sagde han kortfattet, som om det havde været en spontan ting at han var kommet dertil. "Når man har så lang tid at leve på, vil jeg ikke sidde fast i paris for evigt." sagde han som en tilføjelse.
|
|
